SPØRG RIGTIGT
Stil de rigtige spørgsmål til de rette mennesker og hav motivation i fokus. Det er opskriften, uanset om du ønsker flere frivillige til små eller store opgaver.
Undersøgelser viser, at flertallet af trænere, instruktører, bestyrelsesmedlemmer og hjælpere i foreningen bliver frivillige, fordi nogen har spurgt dem.
En undersøgelse Grønlands Idrætsforbund har lavet viser, at blot 4% af befolkningen er faste frivillige i idrætten – men at hele 46% er interesseret i at bidrage med frivilligt arbejde … hvis de bliver spurgt!
Engagerede og motiverede kandidater bliver typisk spurgt. Årsagen er, at mange reagerer positivt på at være udpeget og føle sig eftertragtet.
Gode og dårlige tidspunkter
Vent ikke med at prikke til egnede kandidater til lige før generalforsamlingen eller sæsonstart– spørg året rundt!
Spørg, når
- forældrene lige har set deres børn have en god oplevelse.
- formanden lige har rost trænere for deres arbejde.
- foreningen har positiv omtale i pressen.
Dårlige tidspunkter:
Spørg ikke, når
- du selv er træt af foreningsarbejde. Det smitter.
- den travle mor i ulvetimen ved fryseren i Pisiffik.
- når mødet er færdigt, og I er på vej ud af døren.
Den gode anledning
Nye frivillige findes i hverdagen året rundt, der hvor aktiviteterne foregår. Foreningens næste træner findes måske blandt:
- Unge, der altid bliver hængende i klubben efter træning.
- Unge, der er gode til børn og til at skabe engagement, selv om de ikke er bedst til selve idrætten.
- Mødre, der altid sidder i hallen til træning. Husk også at spørge dem, der stiller spørgsmål. Det er udtryk for interesse og ikke kritik.
- Fædre, der altid kører til kampe
Tip: Bed trænere, holdledere og hjælpetrænere om at hjælpe med at finde frivillige. De kender i forvejen deres hold og personerne omkring det.
Spørg med respekt
At spørge på en anerkendende måde tager sit udgangspunkt i en opfattelse af, at alle
- kan noget
- har noget de går og drømmer om
- kan bidrage positivt, hvis de får plads og opbakning til det
Du skal spørge sådan, at personen
- oplever ægte interesse for det, han eller hun kan og står for
- får oplevelse af råderum og indflydelse
- får lyst til at deltage
- bliver klogere
- mærker fokus på det, han eller hun kan
- får klart indtryk af, hvilken rolle han eller hun skal udfylde
- hvilket team han eller hun bliver en del af.
Overvej forskellige spørgsmålstyper
For at opnå den mest optimale dialog kan du overveje din rolle, når du spørger:
- Er du detektiven stiller opklarende spørgsmål og får fakta retur. Det kan være: ”Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvorfor?”
- Er du den opdagelsesrejsende, der stiller undersøgende spørgsmål. Det kan være: ”Hvorfor er der…? Hvordan kan du…? Er der egentlig nogen…? Hvordan tror du de andre…? Hvad tror du jeg tænker, når du..?”
- Eller er du facilitatoren stiller refleksive spørgsmål og åbner for forskellige indfaldsvinkler og muligheder – måske på sigt. Det kan være: ”Hvis nu…? Hvad så? Kunne du forestille dig…? Tænk på…?”
- Eller måske er du dommeren, der stiller konfronterende og kontante spørgsmål og får mere bindende svar. Det kan være: ”Vil du gøre det? Hvornår skal det så ske? Hvem gør så hvad? Er det sådan?”
Bestyrelsens mål smitter
Hvis udgangspunktet er, at bestyrelsen ønsker at forny aktiviteten i foreningen og godt kunne tænke sig at have nye instruktører med, er det centralt at stille hypotetiske spørgsmål, det er spørgsmål som:
- Hvis du skulle have et hold, hvad kunne du så tænke dig, at I skulle lave?
- Hvis du skulle have et hold, hvilke vilkår vil du så gerne have?
- Hvis du fik muligheden, er der så noget, der kunne afholde dig fra at gå i gang?
- Hvad tror du egentlig, at deltagerne vil forvente af dig?
Hvor mange bestyrelser kunne ikke tænke sig at sætte flueben ud for et helt års opgaver én gang for alle? At der stod en flok frivillige klar til at tage sig af alle de små opgaver, der i længden trækker tænder ud for bestyrelsen.
Måske tænker du, at sådan et engagement kommer der aldrig til at være i din klub, men det skal du ikke vide dig for sikker på.
Løsningen er at lave korte, præcise og afgrænsede opgavebeskrivelser, og der er ingen grund til at tro, at det ikke også skulle kunne fungere i din klub. Mere om måden, hvorpå de skaffer frivillige, senere. Først skal vi lige høre lidt om baggrunden.
Fakta 1: Forstå at folk har mindre tid og energi end for 20 år siden
Fakta 2: Et estimeret tidsforbrug øger frivilligt engagement
Fakta 3: Giv folk mulighed for at byde ind på opgaver
Fakta 4: Det, der fungerer et sted, fungerer nok også et andet sted
