AKTIVE ARBEJDSPLADSER
Bliv uddannet sundhedsambassadør og få redskaber til at kunne gøre en forskel på din arbejdsplads, hvor du har mulighed for at kunne øge sundhed, trivsel, arbejdsmiljø samt fællesskabet i selskab med dine kolleger.
HVORFOR
GIF kan ikke opnå visionen alene, så det er vigtigt at samle landet om visionen for at kunne udvikle en sundere befolkning. Dette skal gøres ved samarbejder på tværs og ved at fremme inkluderende og aktive fællesskaber – som fx at fokusere på øget aktivitetsudvikling på arbejdspladser.
Uddannelsen ”Aktive Arbejdspladser” har til formål at fremme og understøtte sundere forandringer på arbejdspladser, sætte medarbejderes sundhed og trivsel på dagsorden – for dermed at kunne øge kvaliteten af sundhedsaktiviteter.
HVAD
“Aktive Arbejdspladser” er en uddannelse, hvor medarbejdere på arbejdspladser kan blive uddannet sundhedsambassadører. Uddannelsen dækker over 2 moduler, hvor deltagerne kan kalde sig Sundhedsambassadør efter endt uddannelse. Uddannelsen er planlagt til at nå ud til alle kommuner, hvor arbejdspladser har mulighed for at tilmelde sig. Uddannelsesudbud vil blive meldt ud på vores facebookside og/eller på vores website.
HVEM
Uddannelsen startede med at være et pilotprojekt i samarbejde med CSR Greenland og Paarisa i en periode fra 2017-2019. Derefter blev uddannelsen forankret i GIF og formålet var at sætte medarbejderes sundhed og trivsel på dagsorden.
Fakta boks
Projektnavn: Aktive Arbejdspladser
Projektperiode: 2021-
Aviaaja er ansvarlig for udviklingen af indsatsen omkring aktive arbejdspladser, parasport/handicapidræt m.m.
Ansvarsområder:
- • Firmaidræt/Sunde Arbejdspladser
- • Handicapidræt
- • Børn & Unge (Idrætsdaginstitutioner og folkeskoleområdet)
- • GIF-repræsentant i Ernærings – og Motionsrådet
- • Idræts – og fritidsnetværk for konsulenter i Kommunerne
- • Arctic Winter Games
Aviaaja Geisler
Sundhedsfaglig chef
+299 34 81 56
aviaaja@gif.gl