Grønlands Idrætsforbund lancerer nu et nyt børnesyn og børnerådet ”Peqataasa”. Børnesynet skal sikre, at børn dyrker idræt i trygge og inkluderende rammer, mens det nye børneråd med 14 medlemmer skal sørge for, at børns stemmer bliver hørt i idrættens verden.

Det nye børnesyn og børneråd udspringer af ”Ataatsimoorluta Aalasa”, som er et samarbejde mellem GIF, UNICEF, Paarisa og Center for folkesundhed i Grønland. Desuden har flere specialforbund, trænere, forældre og børn givet input i forbindelse med udarbejdelsen af indsatserne og har på den måde været med til at forme de rette rammer, der skal fremme børns rettigheder og trivsel, samt tryghed inden for idrætten i Grønland.

Næstformand for Grønlands Idrætsforbund, Bolethe Stenskov, udtaler:

Børn er kernen i vores idrætssamfund. Derfor fortjener alle børn muligheden for at dyrke idræt i trygge og støttende miljøer. Gennem etableringen af børnesyn og børneråd ønsker vi ikke blot at lytte, men også at handle på børnenes perspektiver og behov i idrætssamfundet. Børneforeninger og inklusion er afgørende for at skabe et idrætsmiljø, hvor alle børn føler sig velkomne og værdsatte.

Implementering af GIF’s børnesyn sker blandt andet ved workshops kaldet ”Ataatsimoorluta Aalasa workshop” på kysten, hvor deltagerne får kendskab til børns rettigheder og forskellige værktøjer til hvordan man skaber tryghed i idrætsforeningerne.

”Deltagerne, som er voksne, som er frivillige i foreninger, kan bruge den viden, de får til at skabe en stærk kultur, og sikre en fælles forståelse og et fælles ståsted for hvordan vi agerer med børn og unge. Dette for at sætte tydelige rammer for, hvordan vi arbejder og samarbejder med børn i idrætten og klæde voksne på til at blive ressourcepersoner, der arbejder ud fra børns rettigheder. Jeg håber derfor, at alle frivillige, der har med børn at gøre, vil deltage til de workshops, vi afholder,” understreger Bolethe Stenskov.

På GIF’s hjemmeside, www.gif.gl og GIF’s facebookside bliver der informeret om hvor og hvornår, workshoppen Ataatsimoorluta Aalasa afholdes.

Fakta
GIF’s Børnesyn og Børneråd er et led i projektet Ataatsimoorluta Aalasa, og støttet af KNI og Nordea-Fonden.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Bolethe Stenskov
Næstformand i Grønlands Idrætsforbund
+299272866
bolethe@gif.gl

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: