KOMPETENCEUDVIKLING

Hvad end du er foreningsleder, træner eller kasserer, så giver vi dig med vores kompetenceudviklingsprogram mulighed for at dygtiggøre dig og styrke dig i den rolle du har i foreningen. Find inspiration og nye værktøjer i vores udvalg af webinarer og workshops.

Nemmere og mere attraktivt at være frivillig

Vi ved, at mange frivillige i idrætten ønsker at udvikle sig og styrke deres kompetencer. Derfor har vi sammensat et kompetenceudviklingsprogram, der muliggør dette. Vi ønsker, at det både skal være nemmere og mere attraktivt at være frivillig i idrætten og dette tilbud er et forsøg på at imødekomme dette.

Hvad består programmet af?

Kompetenceudviklingsprogrammet dækker tre store og vigtige dele af foreningsledelse:

  • Det gode foreningsliv
  • Forstør og forstærk fællesskabet
  • Kommunikationshjælp til foreninger


Under hver af disse overskrifter er der en række konkrete emner, vi tager op og behandler. 

TRE SPOR

Form

Formatet vil variere alt efter program og emne, men vi kører med følgende formater:

  • Webinarer (45-60 minutters varighed med mulighed for at stille spørgsmål undervejs)

  • Workshops (dialogbaserede workshops, hvor deltagerne arbejder med konkrete opgaver – ca. 2 timers varighed. Disse kan både være fysiske og/eller digitale workshops.)

  • Tilpassede forløb til en eller en gruppe af foreninger (Ønsker en – eller flere foreninger sammen – at arbejde med et emne ud fra deres eget ståsted og behov, så tilrettelægger Grønlands Idrætsforbund et tilpasset forløb og stiller en konsulent til rådighed for de(n) respektive forening(er). Varighed besluttes i fællesskab.)

Webinarer og workshops vil blive afholdt løbende over året – se kursusoversigt her – mens de tilpassede forløb arrangeres efter forespørgsel.

Hvem står bag kompetenceudviklingsprogrammet?

Materialet til kompetenceudviklingsprogrammerne er udarbejdet i et samarbejde mellem Grønlands Idrætsforbund og DGI. Dertil har Grønlands Idrætsforbund samlet et korps af instruktører, der vil afholde de forskellige webinarer og workshops og besøge foreningerne under de tilpassede forløb.

KOMMENDE WEBINARER OG WORKSHOPS

Ingen begivenheder fundet.

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: