START EN FORENING

Går du med et ønske om at starte din egen idrætsforening? Så finder du her en guide samt viden og værktøjer til at komme godt i gang.

 

Hvad er en forening?

I sin enkleste form er en forening en gruppe mennesker, der finder sammen om en fælles interesse eller et bestemt formål.

I Grønland har vi ingen foreningslov, men landets borgere har ret til at danne foreninger. Vi har gamle foreninger, og vi har nystiftede foreninger og også helt uformelle netværk, hvor medlemmerne i en eller anden grad forpligter sig overfor hinanden.

Foreningen kan have skrevne eller uskrevne regler. Det er ikke et krav, at den har et sæt vedtægter, men det har vist sig yderst praktisk med klare regler og rammer for fællesskabet – ikke mindst når og hvis uenighed opstår. 

Guide: Sådan opretter I en forening

Kom godt i gang med jeres nye forening. Her får I et overblik over, hvordan I nemmest udarbejder vedtægter, holder stiftende generalforsamling og bliver klar til opgaverne. Her er 4 trin, som hjælper jer godt i gang:

Trin 1: Overvejelser før I danner en forening

Inden I begynder at udarbejde jeres vedtægter, skal I overveje hvad I vil (foreningens formål), hvilke aktiviteter foreningen skal udbyde, og hvordan I vil organisere jer:

Foreningens formål 

  • Hvad vil I grundlæggende med jeres forening?
  • Hvilke værdier skal foreningen hvile på?
  • Hvad vil I arbejde for? 


Mange idrætsforeninger arbejder for at fremme interessen for en bestemt idrætsgren. Måske vil I give alle, uanset køn, alder og nationalitet, mulighed for at dyrke idræt. Eller vil I arbejde for lokalbefolkningens sundhed og trivsel? Det er op til jer.

Foreningens aktiviteter:

  • Hvilke aktiviteter ønsker I at fremme? Aktiviteter hænger naturligt sammen med foreningens formål. Hvis I ønsker at fremme bevægelse og fællesskab blandt børn i et bestemt område, er det naturligt at tilbyde aktiviteter, hvor områdets børn leger og er fysisk aktive sammen.


Foreningens organisering: 

  • Hvordan skal den demokratiske opbygning af foreningen være?
  • Hvem og hvor mange har ansvar i dagligdagen og hvem bestemmer hvad? 


Jeres ønsker til organisering, fordeling af ansvar og kompetencer er afsættet til foreningens vedtægter, og de er en forudsætning for at foreningen kan blive godkendt af og få tilskud fra kommunen.

Trin 2: Lav et forslag til vedtægter

Derfor er næste skridt at udarbejde et forslag til vedtægter for foreningen. Vedtægterne er de regler, der sætter rammen for jeres fællesskab. 

Udadtil er vedtægterne jeres dokumentation for, at foreningen eksisterer, og foreningsvedtægter indeholder typisk en række paragraffer eller afsnit, som går igen fra forening til forening, for eksempel afsnit om formål, hjemsted, ledelse, økonomi og opløsning.

Det er vigtigt, at I formulerer vedtægterne klart og tydeligt, så I ved, hvad der gælder, hvis der skulle opstå tvivl eller konflikter. Og det er en fordel at være flere om at diskutere og formulere vedtægtsforslaget, så I forstår det, I formulerer på samme måde.

Trin 3: Stiftende generalforsamling

Når I har formuleret, diskuteret og gennemarbejdet vedtægtsforslaget, er det tid til at invitere til en stiftende generalforsamling.

Den stiftende generalforsamling er det møde, hvor I formelt danner en forening. Alle, der har interesse i foreningen, kan komme til dette stiftende møde. Send invitationer rundt i jeres netværk, hæng opslag op i jeres lokalområde og publicér begivenheden på jeres sociale medier. 

Indkaldelsen til den stiftende generalforsamling skal henvise til steder, for eksempel jeres hjemmeside, hvor interesserede kan se et forslag til vedtægter. 

På den stiftende generalforsamling skal I gennemgå jeres vedtægtsforslag, lægge planer for foreningens arbejde og ikke mindst vælge en bestyrelse. Det kan være en god idé at afklare inden mødet, hvem der har lyst til at være en del af en kommende bestyrelse og hvem, der skal være ordstyrer – i generalforsamlings-sprog kaldet dirigent.

Eksempel på dagsorden til stiftende generalforsamling

  1. Velkomst
  2. Valg af dirigent: Dirigentens rolle er at være ordstyrer og lede forsamlingen gennem punkterne på dagsordenen. Ligesom på enhver anden generalforsamling.
  3. Valg af referent: Vælg en person, som skriver aftaler og beslutninger ned.
  4. Fortælling: Fortæl, hvem I er, hvad er en forening, og hvorfor I vil danne en forening.
  5. Vision/mål: Tal med mødedeltagerne om jeres og deres fremtidsdrømme. Hvordan ser foreningen ud om et år? Hvilke aktiviteter tilbyder I, hvem og hvor stor er kredsen af medlemmer?
  6. Forslag til vedtægter: Gennemgå jeres forslag til vedtægter, så alle ved, hvilke regler der gælder i foreningen.
  7. Valg af bestyrelse: Foreslå og vælg medlemmer til bestyrelsen.
  8. Valg af revisor: Fortæl, hvad en revisor laver og find ud af, hvem der har lyst til at være revisor.
  9. Eventuelt: Man siger, at “under eventuelt kan alt diskuteres, men intet besluttes.”


Når den stiftende generalforsamling er gennemført, og referatet underskrevet af formand og dirigent, er den nye forening dannet. Hvis nogle mødedeltagere har idéer og ønsker, kan bestyrelsen tage ønskerne med i det videre arbejde, men de er ikke forpligtet til det.

Trin 4: Kom godt videre

Nu skal I i gang med aktiviteterne, og den nye bestyrelse skal i arbejdstøjet. Det kan være, at I som det første ønsker at søge kommunen om at blive godkendt som folkeoplysende forening, så I kan søge tilskud og lokaler til jeres aktiviteter. (henvisning?)

Det skal I også have styr på som ny forening

I har taget beslutningen om at danne en forening, fundet jeres vedtægter og afholdt stiftende generalforsamling. Men hvad skal I ellers have styr på?"

  • CVR, NemID, og eventuelt e-Boks. Det kan være svært at finde rundt i alt det, I skal have styr på, når I starter en ny forening. Her får du svar på alle dine spørgsmål, så I kan komme godt i gang. (henvisning?)
 

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: