QAJAQ

“Omkring 1920 blev havtemperaturen langs Grønlands kyst varmere.  Kajakjagt blev mindre vigtigt, og fiskeri i motorbåde blev vigtigere. En hel generation voksede op med næsten ingen viden om kajakroning.

Qajaannat Kattuffiat er dedikeret til at holde de traditionelle kajakfærdigheder i live. Disse færdigheder omfatter rulning, roteknikker, kajakbygning, tuilik fremstilling og andre aspekter af den grønlandske qajaq-kultur.

I 1983 blev tre gamle grønlandske kajakker fra Holland udlånt til Grønlands Museum i Nuuk. Nogle unge grønlændere så disse på udstillingen og var imponerede over, at deres forfædre fra 1600 til 1700 havde så slanke fartøjer og evnen til at bruge dem. Disse unge mænd besluttede derefter at danne en klub for at bevare deres kajakarv. De kaldte det QAJAQ Club, og snart begyndte T-shirts at dukke op med sloganet “QAJAQ-ATOQQILERPARPUT” (Kajak – vi begynder at bruge det igen). Fra starten i 1984 havde klubben nået et medlemstal på 1.000 i slutningen af 1985.

Klubben fik hjælp fra erfarne kajakroere til at lære dem at bygge og bruge kajakker.” – John Heath (afdød kajakhistoriker, der hjalp med oprettelsen af Qajaq USA). www.qajaqusa.org

Qaannat Kattuffiat Qajaq afholder jævnligt træningslejre, hvor denne viden undervises og praktiseres, ligesom der hvert år afholdes et årligt mesterskab for juniorer, seniorer og oldboys. I dag er der ca. 10 lokale grønlandske qajaq klubber tilknyttet Qaannat Kattuffiat.

Det var tæt på at forsvinde, men entusiaster som Manasse Mathæussen og kone Augustine Mathæussen holdt traditionen i live.