Her finder du de love og bestemmelser, der vedrører de overordnede rammer for Grønlands Idrætsforbunds virke.
Forbundets navn er: Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat (Grønlands Idrætsforbund). Internationalt anvendes navnet: The Sports Confederation of Greenland.
Forbundet arbejder for idræt for alle i Grønland.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat arbejder for at fremme og styrke idrætten i Grønland gennem indsamling og formidling af viden og rådgivning om organisation, ledelse, økonomi mv.
Stk. 2. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat arbejder for at udbrede kendskabet til og interessen for idræt.
Stk. 3. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat er en sammenslutning af specialforbund, og idrætsforeninger, virksomheder, og der alle har som formål at fremme og styrke idrætten i Grønland.
Stk. 4. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat varetager idrætten i Grønland i samarbejde med specialforbundene, og idrætsforeningerne og virksomheder.
Stk. 5. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat repræsenterer idrætten i Grønland i forhold til Grønlands Selvstyre.
Stk. 6. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forvalter de midler, der stilles til dets rådighed.
Stk. 7. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat er Grønlands nationale Olympiske Komité.
Stk. 8. Den til en hver tid siddende formand for Inatsisartut er protektor for Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats hjemsted er: Nuuk.
Som medlemmer kan optages specialforbund og enkelte idrætsforeninger, virksomheder og enkeltpersoner i Grønland.
Stk. 2. Specialforbund kan efter nærmere bestemmelser optages som medlem, såfremt der ikke i forvejen er et forbund for den pågældende idræt.
Stk. 3. Foreninger, som dyrker idræt for hvilken der findes specialforbund, optages som medlem af det pågældende specialforbund såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Beslutning herom træffes af specialforbundets bestyrelse.
Stk. 4. Foreninger, som dyrker idræt for hvilken der ikke er dannet specialforbund, kan optages som medlemmer af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Beslutning herom træffes af bestyrelsen.
Stk. 5 Afgørelse om optagelse af nyt specialforbund afgøres af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 6 Virksomheder kan optages som medlem, når virksomheden har en formuleret idrætspolitik, der understøtter medarbejdernes deltagelse i idræt og bidrager til at udbrede kendskabet og interessen for idræt blandt virksomhedens medarbejdere. Beslutning herom træffes af bestyrelsen.
Stk. 7. Enkeltpersoner, som dyrker idræt, for hvilken der ikke er dannet specialforbund eller forening, kan optages som medlemmer af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat repræsenterer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
De under Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat stående specialforbund og idrætsforeninger og de herunder hørende organisationer og idrætsforeninger, klubber, virksomheder og enkeltpersoner mv. er forpligtet til at overholde Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats love og retningslinier og de bestemmelser og afgørelser som træffes af organer under Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 2 I love, vedtægter eller lignende regelsæt for medlemmer af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat skal det fremgå, at medlemmerne og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber og virksomheder mv. samt disses ledere, trænere og idrætsudøvere forpligter sig til at følge de til enhver tid gældende love og retningslinjer og de bestemmelser og afgørelser fra Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat. Bestemmelserne herom kan ikke ændres uden forudgående skriftlig godkendelse fra Kalaallit
Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 3 Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder påser at det i love, vedtægter eller lignende regelsæt for de herunder hørende organisationer og idrætsklubber m.v. fremgår, at de er forpligtet til at følge de til enhver tid gældende love, bestemmelser og afgørelser fra Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat
Stk. 4. Et specialforbund er forpligtet til at overholde lovene for de internationale forbund, det måtte være tilsluttet.
Stk. 5. Et specialforbund er i Grønland den øverste faglige myndighed inden for sin idrætsgren.
Stk. 6. Foreninger, som dyrker idræt for hvilken der findes specialforbund eller uden specialforbund, der igennem tilskud rejser mellem bygderne og byerne i Grønland i forbindelse med afvikling af turnering under Grønlands Idrætsforbund, f.eks. kvalifikationsturneringer eller nationale mesterskaber, er betinget at gøre brug af passagergodkendte transportmuligheder.
Stk. 7. Hvis bestemmelsen i stk. 6 ikke er opfyldt af foreninger, som dyrker idræt for hvilken der findes specialforbund eller uden specialforbund, bliver på indeværende år udelukket af specialforbundets eller Grønlands Idrætsforbundets turneringer, f.eks. kvalifikationsturneringer eller nationale mesterskaber.
Specialforbund og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber og virksomheder mv. samt øvrige medlemsklubber er forpligtede til ved offentlige konkurrencer at meddele på deres programmer, blanketter, billeder og andre offentlige dokumenter, at de er medlemmer af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 2. Specialforbundene, og idrætsforeninger og virksomheder skal hvert år indsende en medlemsregistrering til Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat efter nærmere retningslinjer fastsat af bestyrelsen. Det er specialforbundenes, og idrætsforeningernes og virksomhederne pligt at kunne dokumentere rigtigheden af det opgivne medlemstal.
Stk. 3. Specialforbundene skal give Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat meddelelse om eventuelt formandsskifte samt om enhver tilgang af underafdelinger. Endvidere skal de én gang årligt indsende lister over bestyrelsesmedlemmer med særlig angivelse af forbundets/idrætsforeningens og formandens adresse samt liste over medlemsklubber og disses formænd.
Stk. 4. Specialforbundene og idrætsforeninger skal endvidere give Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat meddelelse om stedfundne ændringer i de gældende amatørbestemmelser – også sådanne, som skyldes ændringer i de pågældende organisationers internationale
Bestemmelser – og om afgørelser i sager om overtrædelse af bestemmelserne.
Stk. 5. Hvert år skal samtlige specialforbund udarbejde budget for det efterfølgende kalenderår. Disse budgetter skal være Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat i hænde senest den 01. august hvert år.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse udsteder retningslinier for, hvad budgetterne skal indeholde.
Stk. 6. Et specialforbundets bestyrelse kan i forbindelse med afholdelsen af generalforsamling, selv fastsætte bestemmelser for honorar til medlemmer af bestyrelsen i eget specialforbund. Bestemmelsen skal fremgå af specialforbundets egne vedtægter.
Stk. 7. Hvert specialforbund og idrætsforbund skal senest den 1. maj hvert år udarbejde og tilsende Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat årsregnskab for det foregående kalenderår. Regnskabet skal indeholde oplysninger, som viser, hvorledes det pågældende specialforbund og idrætsforening har gjort brug af offentlige tilskud og andre tildelte midler samt oplysning om honorar til medlemmer af bestyrelse og daglig ledelse.
Stk. 8. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse kan træffe bestemmelse om en konkret idrætsforenings eller idrætsklubs udelukkelse fra deltagelse i grønlandsmesterskabskampe og lignende kampe, såfremt idrætsforeningen eller idrætsklubben ikke har overholdt sine forpligtelser overfor Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 9 Specialforbund og idrætsforeninger og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. skal ledes og midler forvaltes i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper for god foreningsledelse samt de til enhver tid af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat fastsatte retningslinjer for regnskab og revision.
Stk. 10. Medlemsorganisationerne og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber er forpligtiget til i forbindelse med indgåelse af aftaler om anvendelse af reklamer at overholde Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats til enhver tid gældende ”Bestemmelser for brug af reklamer”.
Stk. 11. Fællesbestemmelser vedrørende “Grønlandsmesterskaber” fastsættes af bestyrelsen i Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 12. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat kan til enhver tid tilbagekalde anerkendelse af et “Grønlandsmesterskab”.
Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder, og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv., der er medlemmer af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat har pligt til at indhente børneattest, jf Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest.
Stk. 2. Specialforbund, og Idrætsforeninger og virksomheder, og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. er forpligtet til i deres årsrapport eller lignende at bekræfte at der er indhentet børneattest i henhold til gældende lovgivning herom.
Stk. 3. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat kan, i samarbejde med specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv., fastsætte bindende bestemmelser og vejledende retningslinier med det formål at styrke arbejdet mod seksuelle overgreb på børn og unge.
Stk. 4. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder påser, at det i love, vedtægter eller lignende regelsæt for de herunder hørende organisationer og idrætsklubber m.v. fremgår, at de har pligt til at indhente børneattest, jf Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forvalter midler til breddeidræt, herunder handicap- og ældreidræt, jf. Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forvalter midler til idrætten, jf. Landstingsforordning nr. 10. af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Midlerne forvaltes i henhold til lovgivningen og aftale med Grønlands Selvstyre.
Stk.2. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse kan udarbejde såvel generelle som medlemsspecifikke retningslinjer og betingelser for ansøgning, behandling og bevilling af tilskud.
Stk. 3. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder er forpligtet til at meddele Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse alle dokumenter og oplysninger som bestyrelsen finder nødvendige til brug for forvaltning af midlerne og herunder til opfyldelse af forpligtelser i forhold til Grønlands Selvstyre.
Stk. 4. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder, der modtager offentlige tilskud forvaltet af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat er forpligtet til at indsende regnskab mv. for anvendelse af offentligt tilskud. Regnskab skal revideres af statsautoriseret eller registreret revisor og være Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat i hænde senest den 1. maj i året efter modtagelse af tilskud. Ved manglende indsendelse kan bestyrelsen også træffe afgørelse om, at der trækkes i driftstilskuddet til det specialforbund som ikke har indsendt revideret regnskab til Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 5. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. anerkender, at Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse skal være berettiget til at udsætte fremtidige udbetalinger af tilskud, helt eller delvist, ved forsinket regnskabsaflæggelse eller ved forsinket meddelelse af dokumenter eller oplysninger.
Stk. 6. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. anerkender, at Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse skal være berettiget til at udsætte fremtidige udbetalinger af tilskud, helt eller delvist, såfremt dette følger af lovgivning Grønlands Selvstyre afgørelse eller af betingelser eller vilkår for bevilling af tilskud.
Stk. 7. Specialforbund, og idrætsforeninger og virksomheder og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. anerkender, at Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse skal være berettiget til at kræve tilskud tilbagebetalt såfremt dette følger af lovgivningen, Grønlands Selvstyre afgørelse eller af betingelser eller vilkår for bevilling af tilskud. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse kan herunder gennemføre krav på tilbagebetaling ved modregning i fremtidige udbetalinger.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forvalter de øvrige midler, der stilles til dets rådighed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder lovgivning og aftaler med tilskudsgiver. Bestemmelserne i § 7 finder tilsvarende anvendelse.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse kan i nærmere bestemt omfang bistå specialforbund og idrætsforeninger med økonomisk planlægning og budgettering og herunder varetage betalingsordning på vegne af specialforbund og idrætsforeninger og disses kreditorer.
Et specialforbund eller idrætsforenings overtrædelse af de i nærværende vedtægter anførte forpligtelser kan medføre karantæne eller eksklusion fra Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 2. Karantæne meddeles for en tidsbegrænset periode og indtil det forhold der giver anledning til karantæne er bragt i orden. Under karantæne er et specialforbund eller idrætsforening forsat undergivet de forpligtelser men afskåret fra de rettigheder, der følger af nærværende vedtægter. Under karantæne kan et specialforbund ikke deltage i repræsentantskabsmøde. Medlemmer af bestyrelsen for Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, der samtidig indgår i ledelsen af et specialforbund under karantæne udtræder af bestyrelsen indtil karantæne ophører.
Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning om karantæne og eksklusion.
Såfremt et medlem af et specialforbund, et medlem af en grønlandsk idrætsorganisation eller de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. krænker Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, et specialforbund en grønlandsk idrætsorganisation eller de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv.´s anseelse, kan Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, specialforbundet og idrætsforeningen forlange det pågældende medlem ekskluderet af specialforbundet/idrætsforeningen/medlemsklubben.
Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende dømmes for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser og overtrædelsen er sket i forbindelse med den pågældendes udøvelse af idræt, deltagelse i idrætsengagement eller som led i varetagelse af hverv, lønnet eller ulønnet, i et specialforbund og en idrætsforening og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv.
Stk. 3. Et specialforbund eller en idrætsforening eller de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. er forpligtet til at indlede sag om udelukkelse ved overtrædelse af bestemmelserne i kriminalloven for Grønland (eller de tilsvarende bestemmelser i den danske straffelov eller andet lands straffelovgivning) som nævnt i Inatsartutlov om pligt til at indhente børneattest.
Stk. 4. Et specialforbund eller en idrætsforening eller de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. er forpligtet til at indlede sag om eksklusion ved overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og overtrædelsen er sket i forbindelse med den pågældendes udøvelse af idræt, deltagelse i idrætsengagement eller som led i varetagelse af hverv, lønnet eller ulønnet, i et specialforbund og en idrætsforening og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv.
Stk. 5. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse kan pålægge et specialforbund eller en idrætsforening og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. at indlede sag til beslutning om eksklusion.
Stk. 6. Afgørelse i sag om eksklusion kan af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats bestyrelse og sagens øvrige parter indankes for Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats amatør- og ordensudvalg.
Stk. 7. Et medlem, der således ekskluderes af medlemsklubben under et bestemt specialforbund eller en idrætsforening, kan ikke optages som medlem af nogen anden medlemsklub, der er tilsluttet Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat og dets specialforbund og idrætsforeninger eller de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv., såfremt vedkommende specialforbund eller idrætsforening finder, at udelukkelsen bør udvides til at gælde samtlige organisationer under Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat.
Stk. 8. Specialforbundet sender indstilling herom med angivelse af forseelsens art, eksklusionens varighed m.m. til Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat, hvis amatør- og ordensudvalg derpå afgør sagen.
Stk. 9. Et medlem, der ønskes ekskluderet, skal i alle tilfælde have lejlighed til at udtale sig, før beslutning tages.
Stk. 10. Stk. 1-9 finder med de fornødne ændringer tilsvarende anvendelse på virksomheder, der understøtter medarbejdernes deltagelse i idræt f.eks. gennem økonomiske tilskud eller frihed eller hvor medarbejder dyrker idræt i virksomhedens regi.
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats opgaver varetages af:
1) Repræsentantskabet
2) Bestyrelsen
3) Amatør- og ordensudvalget.
Repræsentantskabet er forbundets øverste myndighed. Repræsentantskabet består af:
Stk. 2. Hvert medlem af bestyrelsen har 1 stemme og hver repræsentant af et specialforbund har 3 stemmer under repræsentantskabsmøder. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Stk. 3. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes normalt i oktober /november måned.
Stk. 4. Tidspunktet, sted og dagsorden for repræsentantskabsmødet fastsættes af bestyrelsen og meddeles medlemmerne med mindst 2 måneders varsel.
Stk. 5. Forslag til behandling inklusive kandidatforslag til bestyrelsen og suppleanter sendes til bestyrelsen senest 1 måned før den fastsatte dato til repræsentantskabsmødet.
Stk. 6. Alle indkomne forslag skal så vidt muligt af bestyrelsen sendes til medlemmerne af repræsentantskabet senest 3 uger inden mødet, hvor de skal behandles.
Stk. 7. Forslagsret har bestyrelsen og specialforbund.
Stk. 8. Til ændring af forbundets love kræves, at mindst 2/3 af de ved repræsentantskabsmødet tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Stk. 9. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 5 specialforbund forlanger det og indsender anmodning derom med oplysning om forslag, der ønskes behandlet.
Stk. 10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes inden 3 måneder fra anmodning er bestyrelsen i hænde og indkaldes efter samme bestemmelser som ordinært repræsentantskabsmøde.
Stk. 11 Ordinært repræsentantskabsmøde er åben for gæster inviteret af bestyrelsen samt for pressen.
Dagsorden på repræsentantskabsmødet skal omfatte følgende punkter:
Stk. 2. Som medlemmer af bestyrelsen og suppleanter herfor kan vælges bestående bestyrelsesmedlemmer og personer efter indstilling fra et specialforbund. Et medlem af bestyrelsen skal være myndig og må ikke være under lavværgemål efter myndighedsloven. Et medlem af bestyrelsen skal være medlem af et specialforbund.
Til varetagelse af forbundets opgaver imellem repræsentantskabsmøderne nedsættes en bestyrelse, der består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Den daglige ledelse af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forestås, i det omfang repræsentantskabet til enhver tid bestemmer, af en bestyrelse bestående af forbundets formand, næstformand, og tre andre medlemmer, der alle vælges på repræsentantskabsmødet. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning.
Stk. 3. På repræsentantskabsmødet vælges tillige tre suppleanter til bestyrelsen. Suppleanterne vælges efter stemmetal, som henholdsvis første, anden og tredje suppleant.
Stk. 4. Alle valg finder sted på repræsentantskabsmødet. Valgene gælder for fire år ad gangen. Dog vælges suppleanterne for to år ad gangen.
Stk. 5. I det første valgår (2007) vælges formand og to medlemmer. I det næste valgår (2009) vælges næstformand og et medlem.
Stk. 6. Forbundets formand er tillige formand for bestyrelsen.
Stk. 7. Hvis formanden fratræder i en valgperiode, indtræder næstformanden i formandens sted. Samtidig beslutter bestyrelsen, at et af de øvrige medlemmer indtræder i næstformandens sted, hvorefter en suppleant indtræder i udvalget.
Stk. 8. Hvis næstformanden fratræder i en valgperiode, beslutter bestyrelsen, at et af de øvrige medlemmer indtræder i den fratrådtes sted, hvorefter en suppleant indtræder i udvalget.
Stk. 9. Hvis formand, næstformand eller et bestyrelsesmedlem udtræder i en valgperiode, skal der på næstfølgende repræsentantskabsmøde foretages nyvalg til den pågældende post for den resterende del af den udtrådtes valgperiode.
Stk. 10. Hvis en person, som i en valgperiode er indtrådt som formand eller næstformand, ikke opnår valg til den pågældende post på næstfølgende repræsentantskabsmøde, har den pågældende krav på at genindtræde på sin oprindelige post i det omfang, der fortsat resterer en del af den pågældendes valgperiode.
Stk. 11. Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 12. Formanden skal sørge for at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt og påse at samtlige medlemmer indkaldes. Bestyrelsen indkaldes i øvrigt når et medlem af bestyrelsen stiller krav herom til behandling af et eller flere bestemt angivne emner. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer er til stede.
Stk. 13. Bestyrelsens møder kan afholdes som skriftlige bestyrelsesmøder eller ved anvendelse af elektroniske medier, herunder som almindeligt telefonmøde. Bestyrelsesmøde til behandling og godkendelse af årsrapport skal ske ved fysisk fremmøde. Nærmere bestemmelser fastsættes i forretningsorden for bestyrelsen.
Stk. 14. Forbundet tegnes af formanden og et medlem af bestyrelsen i forening. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen ansætter en Generalsekretær til varetagelse af forbundets daglige ledelse og opgaver. Generalsekretæren skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter i instruks til Generalsekretæren retningslinjer for repræsentation og jubilæumsgaver o. Lign.
Stk. 3. Generalsekretæren forestår ansættelse og afskedigelse af øvrigt personale og inden for rammerne af det til enhver tid gældende budget.
Amatør- og ordensudvalget vælges af repræsentantskabet og består af en formand og fire medlemmer. Stk. 2. Medlemmerne vælges i ulige år for to år ad gangen på repræsentantskabsmødet.
Stk. 3. Udvalgets opgaver er,
Stk. 4. Regler for amatør- og ordensudvalgets virksomhed forefindes særskilt.
Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Inden den 1. april hver år forelægges regnskabet for revisorerne. Stk. 3. Revisorerne reviderer og påtegner regnskabet inden den 1. maj.
Stk. 4. Det reviderede regnskab forelægges repræsentantskabet til godkendelse.
Stk. 5. Det godkendte regnskab offentliggøres.
For Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiats forpligtelser hæfter foreningen alene og med hele sin formue.
Stk. 2. Medlemmer og de herunder hørende organisationer og idrætsklubber mv. hæfter ikke for Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat forpligtelser
Stk. 3. Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat tegner sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring
Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat kan ikke opløses, så længe mindst to medlemsklubber ønsker dets beståen. Beslutning om opløsning kan kun ske på et ordinært repræsentantskabsmøde med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning af Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat tilfalder dets midler Grønlands Selvstyre til fremme af idrætten i Grønland.
Grønlands Idrætsforbund • Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84, 3900 Nuuk, Greenland • (+299) 34 81 50 • gif@gif.gl