GIF´s etiske kodeks består af specifikke retningslinjer og procedurer relateret til særligt udvalgte områder indenfor for konkurrenceidrætten i Grønland. Følg spillereglerne nedenfor og vær med til at sikre bl.a. god opførsel, fairplay og respekt for hinanden i idrætten.
Kodekset indeholder etiske normer for:
Etisk kodeks understøtter gode trænings- og konkurrencemiljøer med fokus på kammeratskab, fællesskab og glæde samt bidrager til den enkeltes individuelle udvikling – sportsligt såvel som menneskeligt.
De fleste udøvere søger idrættens indbyggede værdier. Idrætten kan give mange gode oplevelser af glæde, fællesskab, udfordring, spænding, præstation og udvikling. Her ser man idrættens nære slægtskab med legen, og under de umiddelbare oplevelser ligger der dybere værdier. I idrætten kan udøvere på konkret og direkte vis afprøve, hvem de er, og hvad de kan blive, ligesom de kan afprøve forholdet til andre mennesker. I idrætten udforsker udøveren sin identitet og egenart. Således kan idrætten være en arena for menneskelig vækst og udvikling.
Men idrætten har også slægtskab med kampen og konflikten. Og konfliktindstillingen kan give destruktive udslag. Konkurrencen kan blive en strid om ekstern gevinst: prestige og profit. Under konkurrencer kæmper nogle med frygten for at tabe, og andre bliver kyniske og tager ethvert middel i brug for at vinde. Således kan idrætten være en arena for degradering af mennesket og menneskelige værdier.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner udøvere, der søger idrættens positive værdier.
Trænere søger efter udøverens og holdets potentiale for forbedring, og trænere tilrettelægger træningen, for at dette potentiale kan realiseres på bedst mulig måde. Men den gode træner har også et større mål. Han eller hun kender idrætten som en arena for menneskelig vækst og udvikling, hvor der skabes trænings- og konkurrencemiljøer kendetegnet af glæde, fællesskab og orientering mod. Den gode træner udvikler hele udøvere: fysisk, psykisk, socialt og moralsk.
Den gode træner er en menneskeudvikler. Ligesom gode udøvere, har også gode trænere talent. I en god træner-/udøverrelation er der to ligeværdige parter, som udvikler hinanden gensidigt.
Træneren er en nøgleperson med hensyn til at forme holdninger og værdier hos de udøvere og hold, han eller hun har ansvaret for. Heri ligger der stor magt. Den uansvarlige træner udnytter en sådan magt på tværs af udøvernes interesser. Den kyniske træner ser udøvere som middel i sin egen karriere og behandler udøvere som underordnede midler til at nå egne mål.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, der kendetegner den gode træner.
Dommernes vigtigste opgaver er at sikre en retfærdig og fair konkurrenceidræt, som varetager idrættens idealer. Derfor spiller dommerne en nøglerolle i udviklingen af idrætten. I hver eneste konkurrence skal dommeren sætte rammerne for acceptable og uacceptable handlinger og opretholde retfærdighed og fairness. Og i hver eneste konkurrence må dommeren have øje for udøvernes holdninger og værdier: om regelbrud begås med eller uden hensigt, om udøvere saboterer konkurrencens idé eller ej, og om bestemte handlinger er gjort med hensigt om at skade eller ikke. Dommerne former udviklingen af idrætten på konkret og direkte måde.
En god dommer er upartisk, ubestikkelig, retfærdig, bestemt og samtidig tålmodig. Kundskaber og færdigheder hos en god dommer er lige så beundringsværdige som kundskaber og færdigheder hos en god udøver og træner. Idrætten afhænger af dommerens indsats. Dommergerningen afkræver respekt.
Men dommerens magtposition kan også bruges på destruktiv vis. En uredelig, partisk og korrupt dommer er en direkte trussel mod idrættens idealer. I eliteidrætten kan udfaldet af konkurrencer have meget store prestigemæssige og økonomiske konsekvenser. Den svage dommer kan lade sig friste af snæver egeninteresse og gennem falske afgørelser direkte ødelægge konkurrencerne.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode dommer.
En idrætsleder og ansat tager medansvar for organisering og drift af aktiviteter, klubber og forbund og lægger på afgørende måde grundlaget for, at idrætsaktiviteter kan finde sted. Gode ledere og ansatte tilrettelægger en åben, retfærdig og økonomisk ansvarlig idræt med et tydeligt og godt regelværk. Gode ledere og ansatte viser ansvar ved at opbygge en inkluderende idræt med vægten lagt på demokrati, der tjener fællesskabet og samfundet.
Ledere og ansatte har også positioner, som kan misbruges. I nogle tilfælde tager egeninteressen over i forhold til fællesinteressen. Dårlige ledere og ansatte misbruger deres positioner for at skaffe sig selv fordele på tværs af den organisation og den idræt, de er sat til at lede.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode leder og ansatte.
Gode tilskuere kender idrættens idealer og værdier og anerkender og støtter op om gode præstationer, uafhængigt af hvem der præsterer. Gode supportere støtter deres udøvere og hold med positiv patriotisme og stolthed og viser respekt for andre udøvere og hold.
Men tilskuere og supportere optræder ikke altid i tråd med god tilskueretik. Den uansvarlige og dårlige tilskuer udviser aggressiv chauvinisme og ukritisk hyldest til sine egne, uafhængigt af faktiske hændelser og idrættens idealer. At være tilskuer og supporter indebærer et ansvar.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode tilskuer og supporter.
God børne- og ungdomsidræt er kendetegnet ved, at udøvere trives, at flest muligt ønsker at deltage, at udøvere udvikler sig fysisk, psykisk og socialt, at oplæringen er tilpasset udøverens alder, udvikling og behov, at udøveren oplever mestring og fremgang gennem individuel vejledning og opmuntring, og at træningen er legebetonet. Det overordnede mål med børne- og ungdomsidrætten er at give udøveren mulighed for alsidig udvikling og for at mestre forskellige færdigheder for så i teenageårene eventuelt at specialisere sig. Således kan grundlaget lægges for en varig lyst til at dyrke idræt og fysisk aktivitet. Præstation må ikke prioriteres foran læring.
Men børne- og ungdomsidrætten realiseres slet ikke altid i henhold til disse idealer. Voksne kan have ambitioner og opstille mål uafhængigt af udøverens egne præmisser. Tidlig specialisering, træning og hård konkurrenceorientering kan forstyrre udøverens udvikling både fysisk, psykisk, socialt og moralsk. Børne- og ungdoms idrætten kræver trænere med solid kompetence og værdiforankring.
De følgende normer henviser til handlinger og holdninger, som kendetegner den gode børne- og ungdomsidræt.
I. Etiske normer for udøverne
II. Etiske normer for trænere
III. Etiske normer for ledere og ansatte i organisationerne
IV. Etiske normer for forældre
Grønlands Idrætsforbund • Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84, 3900 Nuuk, Greenland • (+299) 34 81 50 • gif@gif.gl