Grønlands Idrætsforbund (GIF) offentliggør i dag en ny landsdækkende rapport om idrætsfaciliteter og bevægelsesmuligheder i Grønland. Rapporten er bestilt af GIF og udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Syddansk Universitet. Den er nu frit tilgængelig på www.gif.gl og www.idan.dk.

Rapporten giver for første gang i mange år et samlet overblik over adgang, brug og vedligehold af idrætsfaciliteter på tværs af alle fem kommuner. Samtidig peger den på en manglende sammenhæng mellem investeringer, behov og faktisk brug.

Offentliggørelsen sker på et tidspunkt, hvor kommuner og andre aktører står over for vigtige valg om drift, vedligehold og nye idrætsanlæg – og hvor et fælles vidensgrundlag har været savnet.

Tre centrale anbefalinger

Rapporten rummer en række anbefalinger. Tre af dem peger på grundlæggende udfordringer, som har betydning for den fremtidige udvikling af idrætsfaciliteter i Grønland:

1. Kommunerne mangler samlede facilitetsstrategier

Ingen af Grønlands kommuner har i dag en samlet strategi for idrætsfaciliteter – på trods af at der i 2023 blev brugt omkring 80 mio. kr. årligt på idrætsområdet.

Ifølge rapporten betyder det, at:

• prioriteringer ofte sker enkeltvist og uden fælles retning
• det er uklart, om midlerne bruges mest effektivt
• der mangler langsigtet planlægning for både nye anlæg og vedligehold af eksisterende anlæg

En samlet facilitetsstrategi kan styrke beslutningsgrundlaget og skabe større sammenhæng mellem behov, økonomi og brug.

2. Manglende data svækker planlægning og prioritering

Rapporten dokumenterer, at der i dag mangler samlet og opdateret viden om:

• antal og tilstand af idrætsfaciliteter
• brug, booking og kapacitet
• hvilken effekt investeringerne faktisk har på idrætsdeltagelsen i de enkelte kommuner

Manglen på fælles data gør det vanskeligt at vurdere behov og effekter af investeringer. Rapporten anbefaler derfor et fælles og mere systematisk overblik over faciliteter, drift og brug.

3. Naturen spiller en større rolle end faciliteterne afspejler

Undersøgelsen viser, at mange grønlændere er fysisk aktive uden for de traditionelle idrætsfaciliteter:

• hver tredje voksen er aktiv i naturen
• børn og unge bruger i høj grad uformelle bevægelsesrum, især i bygder

Alligevel spiller naturen kun en begrænset rolle i planlægningen af idrætsfaciliteter. Rapporten anbefaler derfor, at faciliteter i højere grad kobles til udeliv, stier og udendørs aktivitetsområder, blandt andet gennem enkle støttefaciliteter.

Samlet viser rapporten, at fremtidige beslutninger i høj grad bliver et valg mellem nye anlæg, bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter – eller en stærkere kobling til naturen og hverdagsbevægelse.

Viden før valg

GIF understreger, at rapporten ikke er et politisk udspil, men et fælles vidensgrundlag, der kan bruges af kommuner, idrætten og andre samfundsaktører.

“Med denne rapport får vi et samlet og faktabaseret billede af idræt og idrætsfaciliteter i Grønland, som vi har manglet. Der investeres betydelige midler i området, og derfor er det afgørende, at beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag. Rapporten viser både styrker og udfordringer og giver os et fælles udgangspunkt for dialog og prioriteringer – på tværs af byer, bygder og aktører,” udtaler Claus Nielsen, formand for Grønlands Idrætsforbund.

GIF vil fremover løbende formidle centrale fakta og fund fra rapporten via www.gif.gl.

Fakta: Idræt og bevægelse i Grønland

Børn og unge (10–15 år)

• 56 % dyrker normalt sport eller motion – i både byer og bygder
• Ca. 33 % plejer at være aktive, men er ikke aktive lige nu
• Ca. 20 % er ikke fysisk aktive
• Der er kun små forskelle mellem byer og bygder, men aktivitetsniveauet falder markant blandt de 13–15-årige
• 6 ud af 10 deltager i foreningsidræt, mens mange også er aktive på egen hånd – især i bygder

Voksne (16+)

• Hver tredje voksen er normalt fysisk aktiv i fritiden
• To ud af tre har været fysisk aktive inden for det seneste år
• Hver tredje er aktiv i naturen, fx gennem vandring og gåture
• Der er begrænset forskel mellem byer og bygder, men voksne i bygder er oftere aktive i naturen

Et gennemgående træk

• Idræt og bevægelse foregår i høj grad uden for traditionelle idrætsfaciliteter
• Naturen spiller en central rolle for fysisk aktivitet i alle aldersgrupper
• Det understøtter rapportens anbefaling om at tænke faciliteter og udeliv mere sammen