En bestyrelse har ansvar for foreningens daglige drift, økonomi og opgaver i forhold til medlemmerne og myndigheder og andre samarbejdspartnere. Derudover har bestyrelsen til opgave at motivere, kommunikere, involvere, organisere og evaluere sammen med ansvarlige i udvalg, teams og andre aktive, så foreningen bliver kendt for noget godt og positivt.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Når forsamlingen vælger bestyrelsesmedlemmer, giver de samtidig bestyrelsen beføjelse til at handle på foreningens vegne imellem to generalforsamlinger – og med afsæt i de aktuelle vedtagelser.
Generelt er det bestyrelsens opgave at
Det fremgår typisk af vedtægterne, hvor langt bestyrelsen kan gå i sine dispositioner. Det kan dog være vanskeligt i alle tilfælde at fastsætte konkrete grænser.
Generelt kan bestyrelsen indgå aftaler på foreningens vegne. Foreningen er bundet af aftaler, som bestyrelsen indgår inden for foreningens formål og aktiviteter.
Grønlands Idrætsforbund • Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84, 3900 Nuuk, Greenland • (+299) 34 81 50 • gif@gif.gl