VEDTÆGTER OG GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen er foreningens fundament og er foreningens øverste myndighed. Det er her fundamentet i form af vedtægter, valg, ansvar og økonomi bestemmes.

De beslutninger, en generalforsamling vedtager, kan bestyrelsen ikke ændre før en ny generalforsamling er afholdt. På den ordinære generalforsamling, der afholdes en gang om året (vedtægterne fortæller hvornår), fremlægges og godkendes foreningens regnskab for det år, som er gået.

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse mellem generalforsamlingerne. Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens daglige ledelse og bestyrelsens dispositioner i det forgangne år. Det er desuden på generalforsamlingen, at der fremlægges planer og træffes beslutninger for foreningens fremtid, ligesom der kan lægges budget for det kommende år. Budgetlægning kan dog også være et rent bestyrelsesanliggende, som sker før generalforsamlingen.

Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne har indflydelse på hvem, der skal sidde i bestyrelsen. Det er også her medlemmerne har mulighed for at blive hørt og få forslag behandlet, og det er her bestyrelsen skal stå til regnskab for årets aktiviteter.  


Den stiftende, ordinære og ekstraordinær generalforsamling

Der findes 3 typer generalforsamlinger: Den stiftende, ordinære og den ekstraordinære. Den ordinære holdes typisk en gang om året, når regnskabsåret er slut, og ofte er tidspunktet og dagsorden fastlagt i vedtægterne. 

3 typer generalforsamlinger

Den stiftende generalforsamling

Når vedtægterne er udformet og drøftet, skal de vedtages på den stiftende generalforsamling. Her vælges også bestyrelsen, der skal stå for den daglige ledelse af foreningen.

I indkaldelsen til den stiftende generalforsamling skal udkast til vedtægterne også være tilgængelige. Til den stiftende generalforsamling er det væsentligt, at der deltager personer, som har interesse i den kommende forening.

Det kan være interessekredsen, personer fra lokalsamfundet, kommende medlemmer eller andre, der finder det interessant at deltage i stiftelsen af foreningen. Invitationen til den stiftende generalforsamling skal være tilgængelig for så mange mennesker som muligt.

Minimumsdagsorden til stiftende generalforsamling

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Registrering af fremmødte
  4. Valg af stemmetællere
  5. Gennemgang af vedtægter og afstemning om vedtægter
  6. Valg ifølge vedtægterne
  7. Eventuelt


Når den stiftende generalforsamling er gennemført, er foreningen dannet. Næste skridt er at igangsætte aktiviteter, der selvfølgelig ligger op ad foreningens formål beskrevet i vedtægterne.

Den ekstraordinære kan holdes på et hvilket som helst tidspunkt af året. Dagsordenen består af det eller de punkter, som de (bestyrelses-)medlemmer, der har indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, ønsker behandlet.

Ordinær generalforsamling

En ordinær generalforsamling afholdes fysisk, men kan også foregå helt eller delvist digitalt.  Foreninger kan som udgangspunkt kun holde online/digital generalforsamling, hvis det også står nævnt i vedtægterne. Derfor skal medlemmerne have forholdt sig til det ved at have stemt om en regel i vedtægterne om muligheden.

En forening kan dog komme i en nødretssituation, for eksempel hvis det ikke over lang tid har været muligt at gennemføre en generalforsamling, og det er presserende og nødvendigt at gennemført mødet. Derfor kan det være lovligt at holde generalforsamling online/digitalt, selvom vedtægterne ikke indeholder en regel om det. 

Der kan være tale om nødret, når

  • et flertal i bestyrelsen har trukket sig
  • at foreningen har brug for, at generalforsamlingen tager stilling til et vigtigt spørgsmål
  • at foreningens økonomi er kritisk
  • at utilfredshed hos medlemmerne kræver afklaring
  • at foreningen ikke kan forvente at kunne afvikle fysisk generalforsamling – eks. COVID-19

Hvis det er nødvendigt at generalforsamlingen foregår elektronisk, kan det ske enten helt, hvor alle deltager digitalt, eller delvist, hvor nogle er fysisk til stede og andre deltager digitalt.

Udgangspunktet bør tages i, at det er en delvis elektronisk generalforsamling, så nogle samles fysisk, mens andre deltager elektronisk. På den måde sikres, at medlemmer der ikke er vant til elektronisk mødeafvikling, kan møde frem på normal vis.

Ved tilmelding til generalforsamlingen, må de tilmeldte oplyse, om de ønsker deltagelse fysisk eller elektronisk og i indkaldelsen skal bestyrelsen informere nærmere om, hvordan elektronisk deltagelse er mulig, og der skal benyttes et system, der sikrer, at tilmelding, kontrol af deltagelse og gennemførelse af dagsordenens punkter, herunder eventuel skriftlig afstemning, kan finde sted på betryggende måde.

Ekstraordinær generalforsamling

Der kan eller skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis

  • regnskab og budget ikke er blevet godkendt af generalforsamlingen
  • et flertal i enten bestyrelsen eller blandt medlemmerne ønsker en ekstraordinær generalforsamling. (vedtægter fortæller, hvad der skal til for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.)

DOWNLOAD FOLDER

VEDTÆGTER OG GENERALFORSAMLING

Læs meget mere om generalforsamlingen og få blandt andet svar på:

  • Hvem har stemmeret, og hvem kan vælges til bestyrelsen?
  • Hvornår er man medlem?
  • Hvad sker der, hvis der er for få kandidater?
  • Hvad sker der, hvis en forlader posten i utide?
  • Hent skabelon til standardvedtægter

    Få hjælp til at udforme eller opdatere din forenings vedtægter med afsæt i skabeloner til standardvedtægter tilpasset netop din foreningstype.

    Vi er her for dig

    Find en medarbejder

    Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: