Hjem » Idrætsdaginstitutioner
IDRÆTSDAGINSTITUTIONER
GIF og Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS) samarbejder om at sætte fokus på pædagogisk idræt og certificering af idrætsinstitutioner i hele Grønland. Pædagogisk idræt, som en integreret del af pædagogikken i daginstitutionerne, understøtter barnets motoriske, sproglige og kognitive udvikling gennem samspil, bevægelse og leg.
HVORFOR
Visionen om at Grønland skal være verdens mest fysisk aktive land i 2030 samt missionen om at ville styrke den mentale og fysiske sundhed i hele samfundet gennem fysisk aktivitet – i samspil med PI/SPS’s vision om at bidrage til at forme fremtiden gennem uddannelse og kompetenceudvikling af den pædagogiske faglighed i dag-/døgninstitutioner – giver os muligheden for sammen at skabe en stærkere og sundere befolkning helt fra barnsben af.
HVAD
Alle børn skal sikres en god og sund start i livet samt en høj grad af trivsel og sundhed i barndommen (jf. bl.a. Inuuneritta III). Fundamentet for et sundt og godt liv starter med gode vaner. Hvis børn i daginstitutioner sikres de gode værdier fra den pædagogiske idræt, er der større chance for at fysisk aktivitet og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen – også udenfor daginstitutionernes åbningstid. Gennem pædagogisk idræt i daginstitutionerne kan personalet, børn og deres familier få en oplevelse af mere trivsel og glæde ved at bevæge sig.
HVORDAN
Alle kommuner i landet får tilbudt kurser i pædagogisk idræt for deres daginstitutioner.
HVEM
GIF og PI/SPS har et samarbejde om at få udbredt pædagogisk idræt i daginstitutioner, hvor der i 2021 var særligt fokus på opfølgning og igangsættelse af nye initiativer:
Tidligere certificerede idrætsinstitutioner blev kontaktet med mulighed for opfølgning i form af et tilbud om særlig tilrettelagt kursusforløb, der medførte recertificering.
En facebookgruppe blev oprettet, hvor tidligere kursister og certificerede institutioner kan inspirere hinanden, udveksle erfaringer og gode historier om pædagogisk idræt i hverdagen.
- GIF og PI/SPS vil samarbejde omkring inspirationsmateriale til fastholdelse af pædagogisk idræt i hverdagen
- GIF og PI/SPS vil samarbejde omkring tilbud på særligt tilrettelagte kursusforløb i pædagogisk idræt og certificering af idrætsdaginstitutioner.
Fakta boks
Projektnavn: Idrætsdaginstitutioner
Antal idrætsdaginstitutioner i dag: 4
Projektperiode 2021 -
Projektpartnere: Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium og Grønlands Idrætsforbund
Har du spørgsmål?
Aviaaja er ansvarlig for udviklingen af indsatsen omkring aktive arbejdspladser, parasport/handicapidræt m.m.
Ansvarsområder:
- • Firmaidræt/Sunde Arbejdspladser
- • Handicapidræt
- • Børn & Unge (Idrætsdaginstitutioner og folkeskoleområdet)
- • GIF-repræsentant i Ernærings – og Motionsrådet
- • Idræts – og fritidsnetværk for konsulenter i Kommunerne
- • Arctic Winter Games
Aviaaja Geisler
Sundhedsfaglig chef
+299 34 81 56
aviaaja@gif.gl