Ligesom med idræt, skal der vedholdenhed til; for at gøre en forening synlig i lokalsamfundet og skabe engagement blandt medlemmerne. Det vigtigste redskab i den forbindelse er kommunikation. For det har aldrig været så vigtigt at kommunikere, som det er nu – især i foreningslivet.
Med en målrettet og koordineret kommunikationsindsats kan I opnå et større fællesskab, ansvarsfølelse og stolthed. Det starter hos foreningens ledelse. Først vil der ikke rigtig ske noget. Men jo mere I kommunikerer jo større er chancen for at der pludselig er hul igennem. Så I skal blive ved.
Vi har samlet nogle emner, som kan hjælpe jer med at få en god foreningskommunikation. Brug dem til at målrette og præcisere jeres kommunikation. Tag et emne ad gangen – og start der hvor det giver bedst mening for jeres forening:
Hvad vil I fortælle?
Hvem vil I nå?
Hvordan vil I nå jeres målgrupper?
Sæt mål for jeres kommunikation
Lav din kommunikationsplan
Hvilken forening drømmer I om at blive?
Sammensæt det gode kommunikationsteam
Hvordan kommunikerer I under en krise?
Grønlands Idrætsforbund • Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84, 3900 Nuuk, Greenland • (+299) 34 81 50 • gif@gif.gl