HVAD VIL I FORTÆLLE?

Hvad vil i fortælle?

Budskaber og historier skal vinkles og skæres til for at komme igennem nåleøjet. For der er kamp om opmærksomheden alle steder, om det er tv, radio, aviser eller sociale medier.

Uanset om I vil have folk til at komme til arrangementer, oplyse om nye træningstilbud eller foreningens værdier, skal I derfor have et knivskarpt budskab. Enkle og skarpe budskaber gør det lettere at få omtale og synlighed.

Aktiviteter

Foreninger har normalt et stort behov for at oplyse om helt konkrete aktiviteter, såsom arrangementer, træningstilbud, sæsonstart og resultater fra stævner og kampe. Den form for kommunikation kan gøres kort præcist, men viser ikke hele billedet af hvad foreningen laver.

Ansigt på foreningen

Det er lige så vigtigt at fortælle om de personer, som skaber liv, fællesskab og sammenhold i foreningens hverdag. I kan fortælle om hvad der driver dem og hvorfor de er med. Fortællinger om personer gør foreningen levende og nærværende, og vil hjælpe folk til at sætte ansigt på foreningen, og dermed lære foreningen at kende.

Det er dog den slags fortællinger, som bliver glemt i hverdagens travlhed. Her er en liste over historier I bør huske at fortælle om:

  • nye hjælpetrænere i foreningen
  • de ældre som tager sig af foreningen
  • forældre, som hjælper til med træningen
  • andre frivillige, som får ting til at ske

Det vigtigste i historien

Når du skal fortælle om et emne – uanset om det er et bredt, smalt, konkret eller abstrakt emne, så skal du finde det allervigtigste i din historie – historiens vinkel. Du skal koge dit budskab i historien ned til en enkelt sætning. En sætning der indeholder det allervigtigste budskab i historien.

Hvad vil din forening især være kendt for? Øv jer i elevatortalen!

Krav til nyheder

Ønsker I jeres budskab kommer i nyhederne, kan i tjekke om jeres historie opfylder de journalistiske krav til nyheder – nyhedskriterierne. De vigtigste krav til en nyhed i foreningens kommunikation er:

  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Identifikation

Læs en artiklen om alle nyhedskriterierne her

Det er sådan, at jo flere kriterier bliver opfyldt, og jo bedre historien opfylder kriterierne, jo bedre er chancen for, at historien fanger journalisters og dermed læsernes interesse.

For at have skarpe budskaber kan I bruge denne handlingsplan – PDF

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: