Idrætten og foreningslivet i Grønland, danner rammen om et fællesskab, hvor børn og unges identitet og sociale relationer udvikles. Et fællesskab og et samlingspunkt for mange med fokus på bevægelse, leg og social aktivitet.

Men idrætten tiltrækker i øjeblikket ikke flere, men færre børn end tidligere. Behovet for inkluderende fællesskaber, der udvikler de sociale kompetencer hos børnene og giver dem en oplevelse af meningsfyldthed og mestring kræver, at vi på mange måder gentænker idrætten og finder nye veje til at opfylde børnenes behov og ønsker – og formår at tilpasse aktiviteter og indhold til den ikke deltagende del af børnene.

Det kræver et øget fokus på de miljøer vi skaber for vores børn i idrætten, og hvordan vi ser på børnene. Ved at arbejde med børnesynet i idrætten og med at klæde voksne, der arbejder med børn på, til at blive ressourcepersoner og arbejde med og ud fra børns rettigheder – eksempelvis retten til et trygt træningsmiljø, retten til at udtrykke sin mening, retten til at vælge idrætsgren mm. – skabes det gode børnemiljø i idrætten, som skaber de bedste rammer for at børn og unge kan udvikle sig positivt.