FELTET FOR ORIGINALE IDEER

Et rum for unikke idéer
”De 5 vigtigste faktorer” er en enkel måde at udvikle unikke idéer på. I får her opskriften: Når idéer skal udvikles, er det altid en udfordring at få deltagerne til at komme ud af deres vanetænkning og gå væk fra det de tager for givet. Det er netop når du har været igennem denne proces at man kommer ind i det rum, hvor unikke idéer bliver til.

Med ”De 5 vigtigste faktorer” bliver deltagerne hjulpet til at komme i en proces med at få nye forståelsesrammer for det emne, de skal udvikle. Det kan derfor skabe et forum hvor nye unikke idéer bliver skabt.

I gør sådan her:
Deltagerne går sammen to og to, og skal i fællesskab skal blive enige om de 5 vigtigste faktorer for et givent emne og skrive dem ned i prioriteret rækkefølge. Hvis emnet f.eks. er ”foreningens julefest”, skal deltagerne finde de 5 vigtigste faktorer for en vellykket julefest.

Så kan de f.eks. komme frem til at festen skal være
  • åbent for alle i byen
  • for alle aldersgrupper
  • med idrætslige indslag
  • billig eller gratis at være med til
  • med engagement fra hele foreningen.


Slet en ”vigtig” faktor
Når de har fundet de 5 vigtigste faktorer, skal de fjerne en af dem. F.eks. nr. 4 sådan at hvis julefesten ikke skal være billig eller gratis at deltage i – og evt. det modsatte, hvilke idéer kan der så være? Det kunne være et besøg af en kendt musiker/band, servering af gourmetmad eller noget helt andet.

Når der ikke er flere idéer, kan I evt. gå videre med at fjerne endnu en faktor og se, hvilke idéer der kan komme ud af det.

De 5 vigtigste faktorer

Denne metode er hentet fra ”Procesguide til foreningsudvikling,” lavet af Marlene Bjerre og Carsten Friis Overby i samarbejde med Jette Velling Lindholm, august 2009.

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: