H1 TITEL, FADE DOWN, midt

Sæt kommunikationsholdet

Om I kalder det for PR-udvalget, redaktionen eller marketinggruppen, så er et godt kommunikationshold, ligesom et hold af fodboldspillere, der kan noget forskelligt.

Bare fordi man er en del af bestyrelsen eller er et engageret medlem, så er det ikke en selvfølge at man har lyst eller har flair for at fortælle historien om foreningen. Det kan derfor være en god idé at søge eller supplere med andre.

Der kan være to, fem eller flere i kommunikationsholdet, udvalget eller redaktionen. Det kommer an på foreningens størrelse og aktiviteter, og f.eks. sammensættes af
  • en webredaktør eller flere
  • en facebookredaktion
  • medlemmer, der vil tage billeder
  • medlemmer, der kan lide at tale med medier
  • forældre eller andre med relation til foreningen, og som interesserer sig for kommunikation, formidling m.fl.


Q: Hvor finder du de bedste til kommunikationsholdet?
A: Se dig omkring blandt foreningens medlemmer! Er der en journalist eller en kommunikationsekspert? Måske er der en spiller eller en forælder, som normalt tager billeder til arrangementerne. Hvis du efterlyser en redaktør til Facebook, er der sikkert flere som vil melde sig. Måske er der også en formand eller en anden fra bestyrelsen, som har flair for at fortælle om foreningens ide og formulere sig kort og klart.

Q: Hvordan får du forberedt kommunikationsholdet til opgaven?
A: De skal selvfølgelig vide hvad der sker og hvornår i foreningen. De skal derfor kende til de planer der er, sæsonkalenderen, årshjul og hvad der ellers kan være. Holdet skal have et godt kendskab til foreningens værdier. Med andre ord, så skal de kunne holde elevatortalen .

Q: Hvordan får kommunikationsholdet information om det der foregår?
A: det er en god ide at holde møde jævnligt, f.eks. når bestyrelsen har fået et overblik over de kommende måneders aktiviteter. Der er måske et fælles drev eller arkiv på hjemmesiden, som holdet har adgang til. Eller eventuelt er der en lukket facebookgruppe. Det kan være at kommunikationsholdet også kan få referater fra bestyrelses- og trænermøder.

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: