FORSTØR OG FORSTÆRK FÆLLESSKABET

Som træner og frivillige spiller du en afgørende rolle i at styrke fællesskabet, så alle er med og oplever at være en del af holdet eller aktiviteten. Vi skal ikke kun være aktive sammen, men føle os som en del af fællesskabet. Men hvordan skruer vi op for fællesskabet i foreningen. Her er fem simple handlinger, som kan styrke fællesskabet.

 

ABC FOR MENTAL SUNDHED

Foreningslivet er et frikvarter i en travl hverdag.

Vi ved at foreningslivet styrker vores mentale sundhed, fordi vi

A, gør noget aktivt,

B, gør noget sammen og

C, det opleves meningsfuldt.

Aktiv deltagelse i idræt, motion og andre aktiviteter er vigtigt for at fremme den mentale sundhed. Derfor er foreningerne vigtige og spiller en stor rolle for trivsel og sundhed i deres lokalsamfund.

Derfor skal de tre elementer A,B og C skal også være til stede når vi dyrker idræt.

Typisk har vi ret godt styr på selve aktiviteten (A), derfor skal vi huske at forstørre og forstærke fællesskabet (B) og meningsfuldheden (C)

SÅDAN STYRKER I FÆLLESSKABET

Som træner eller frivillig i Grønland er du med til at skabe den trygge og solide base og det stærke meningsfulde fællesskab, der giver børn mulighed for at udvikle sig i en sund retning, både fysisk og mentalt.

Det fællesskab, der gør at flere børn skal få lyst til at dyrke idræt, fordi de føler sig velkomne og trygge –  uanset køn, etnicitet, sprog og ressourcer.

 

VIDEO – 5 simple handlinger, der styrker fællesskabet

  1. Udpeg en velkomstvært, som tager godt imod nye og hjælper dem ind i fællesskabet
  2. Start og slut i fællesskab, gerne i en rundkreds, så alle kan få en oplevelse af at være en del af holdet.
  3. Opdel grupper på forhånd, hvor DU laver grupperne. På den måde lærer vi hinanden at kende på kryds og tværs og møder nye hver gang.
  4. Lav sjove opvarmningsøvelser, der giver smil og glæde og ryster holdet sammen.
  5. Giv plads til at man kan fejle. Opmuntre og anerkend forsøg, der ikke lykkes, og inkorporer refleksionsspørgsmål så vi lærer af vores fejl. Det skaber et trygt miljø, og vi er nødt til at lave fejl for at kunne udvikle os.

 

DEN GODE VELKOMST

Det første møde er supervigtigt – det kan nemlig være afgørende for om de ønsker at komme tilbage til klubben igen.

Vi har samlet noget materiale, der kan inspirere og hjælpe dig og din forening til at arbejde med den gode velkomst.

Refleksion

På en skala fra 1-10, hvor meget har I fokus på fællesskab i træningen?

Vidste du at ...

Grønlands Idrætsforbund sammen med bl.a. UNICEF i Grønland arbejder sammen om at styrke rammerne for børn og unges deltagelse i aktive fællesskaber? Læs mere om projektet ”Ataatsimorluta Aalasa” og hør om hvordan vi kan hjælpe jer med at få flere børn til at blomstre.

Vi er her for dig

Find en medarbejder

Skal du have hjælp til noget, eller har du et spørgsmål? Så find den helt rigtige medarbejder til at besvare dit spørgsmål. Klik på knappen og find en medarbejder: